Farvegenetik

Hvad kan jeg bruge farvegenetik til?

- den slags spørgsmål kan en viden om farvegenetik hos ørkenrotter besvare, og det er en stor fordel, hvis man gerne vil avle. Jeg synes selv at farvegenetik er utroligt spændende, og bruger meget tid på at sysle med, hvad der kan komme ud af hvilke dyr - og hvor er det spændende når der kommer en forkert farve ud af at forældrepar, for så er det det rene detektivarbejde at finde ud af hvem af forældrene der er "skyld" i det.

Vildfarven og mutationer
I naturen er alle ørkenrotter samme farve, nemlig gylden agouti. Denne farve er god kamouflage for dem, og derfor praktisk for dem.
Engang i mellem opstår der en mutation i et dyr, dvs. en ændring af et farvegen, der gør at dyret får en anden farve end gylden agouti. Mutationerne opstår også i naturen, men da de er nemme at få øje på for rovdyr, overlever de sjældent særligt længe, og når dermed ikke selv at avle, og dermed går den nye farve ofte tabt.
I fangenskab derimod går mutationerne som regel ikke tabt, og de kan bibeholdes ved kontrolleret avl, og denne avl er grunden til at der i dag findes ørkenrotter i rigtig mange farver. Indavl er en meget almindelig måde at bibeholde en ny eller sjælden farve på, og det er ofte den eneste måde at bibeholde en farve på, hvis der kun er et dyr i den farve. Ørkenrotter er ikke så sarte overfor indavl, og ved seriøs kontrolleret avl, kan det bruges på en konstruktiv måde - altså at bibeholde den ønskede farve. MEN man bør ikke bruge indavl for sjov, for det øger også risikoen for at fejl i generne kommer til udtryk, så det skal kun bruges, hvis der ikke er andre muligheder.


En vildfarvet ørkenrotte: Agouti (nogle siger gylden agouti fordi der også findes andre agouti farver)

Bogstavlegens begyndelse
Der er indtil videre 7 kendte gener, som kontrollerer farven på ørkenrotterne. De bliver betegnet med hver deres bogstav, og da hvert dyr får et gen fra deres mor og et fra deres far, skriver man altid to bogstaver til samme gen, fx AA.
Bogstaverne der er i spil er: AA CC DD EE UwUw PP (og spsp), og denne bogstavskombination er den genetiske farvekode for en vildfarvet ørkenrotte, altså gylden agouti.
Der er en betydelig forskel på om bogstaverne skrives med stort eller småt. De store bogstaver dominerer over de små, dvs. hvis et dyr har et stort og et lille bogstav, så er det, det store bogstav der bestemmer hvad farve dyret har, og man kan ofte ikke se på dyret at det har det lille bogstav også. Det lille bogstav er recessivt (altså vigende for det dominante), og har dyret det, er det split for den farve som det lille bogstav repræsenterer.

En kort gennemgang af generne:

Genet A:
Dette gen styrer hvorvidt dyret er agouti eller ej. Agouti er mørk på ryggen og lys på maven
AA = agouti
Aa = agouti (split for ikke-agouti)
aa = IKKE agouti (dvs. mave og ryg er samme farve, et ensfarvet dyr)


Spottet sort - dvs. både gener for sort (aa) + gener for spottet (Spsp)

Genet C:
Kaldes albino-genet, styrer hvor meget farve dyret får. Der er flere mutationer i dette gen, nemlig ch & cchm
NB: cchm hed engang cb, så de to betegnelser står for det samme.

CC = fuld farve

Ccchm = fuld farve, men split for colorpoint

Cch = i nogle tilfælde, fx i kombination med pp giver det et lysere pelsfarve (i forhold til hvis det var CC)

chch = Hvidt dyr med sort hale og røde øjne (DTW- Dark Tail White) - lige meget hvad dyret ellers har af gener

cchmcchm = colorpoint (mørk snude, fødder og tæer = points)

cchmch = Light colorpoint (ligeledes mørke point, dog ikke lige så mørke som ovenstående)


Burmeser er genetisk set afbleget sort, aa cbcb


Spottet light colorpoint agouti. Dvs en alm. agouti der med cbch er afbleget + den også er spottet (hvilket er svært at se da den stort set er hvid). genkode: A- cbch DD E- G- P- Spsp

Genet D:
Dilute-genet styrer intensitetet af pelsfarven, dvs. den afbleger farven. Det er VÆSENTLIGT at holde denne mutation langt væk fra mutationer i c-genet, da disse også lysner farverne, og det dermed vil blive noget rod, hvis begge mutationer optræder i samme dyr. Der er få opdrættere der har dilutes i Danmark.

DD = normal farve

Dd = normal farve, split for dilute

dd = diluted (afbleget)

Genet E:
Genet styrer hvor meget gult og sort der er i pelsfarven. Der er to mutationer i dette gen: ee og efef.
ef-genet er forholdsvist sjældent i Danmark.

EE = normalfarvet

Ee = normalfarvet, split for Dark Eyed Honey (DEH)

ee = sorte farver i pelsen bliver mere gul/orange = Dark Eyed Honey

Eef = normalfarvet, men kan have mere orange/gult på sig, split for schimmel

efef = schimmel, orange som lille men afbleger med tiden, så primært hale og snude er orange - der er stor forskel hvor orange de er

eef = DEH, men som bliver lysere med alderen


Schimmel som er orange over det hele som lille, men efter fældning bliver næsten helt hvid med orange hale

(tv schimmel voksen med to schimmel unger, billedet til højre er schimmel voksen)

Genet Uw:
Under-white genet, som tidligere blev betegnet som G, fortynder gul til creme og fortynder den sorte farve. Det har vist sig at der er to forskellige mutationer på dette gen. Hvor det ene uwduwd(tidligere gg) "bare" fortynder gul til creme og fortynder den sorte farve, så vil uw uw både fortynde gul til creme og fjerne sort pigment. Denne mutation findes kun nogle få steder, og nok ikke i Danmark. Kig evt under links, den ene side beskriver det fint med billeder.

 

Uwd Uwd = normalfarvet (tidligere GG)

Uwd uwd = normalfarvet, split for grå agouti (tidligere Gg)

uwduwd = grå agouti (tidligere gg)

uw uw = underwhite cream


Grå agouti

Genet P:
Styrer øjenfarven (men læg mærke til at et dyr med chch også har røde øjne uden P-genet er involveret i det)

PP = mørke øjne

Pp = mørke øjne, split for røde øjne

pp = røde øjne + lidt lysere kropsfarve

Genet sp:
Det er det eneste dominante gen (og skrives med to bogstaver pr. gen, og altså fire bogstaver i alt). Det er samtidig lethalt i dobbelfaktor (dvs. har dyret to af det, så dør det som foster). Da det er dominant kræver det kun 1 gen for spottet for at dyret får hvide pletter. Det er meget forskelligt, hvor meget hvidt dyret har på. I andre lande bl.a. Sverige kalder man det noget forskelligt alt efter hvor meget hvidt der er, men det er samme gen, men jo nok med nogle modifikationer siden der kan være så markant forskel.

spsp = ikke spottet

Spsp = spottet

Forskellige måder at dyret kan være spottet - det er det samme gen, men der er meget stor forskel på, hvor meget hvidt der kommer. Dyrene på de to første billeder er søstre.

Ovenstående er farverne på dyrene, såfremt der kun er sket mutation i et gen, men rigtig mange farver er resultat af at der er mutationer i flere gener. Det kan fx være Red Eyed Honey, som er ee pp eller Nutmeg (aa ee) som har et ganske interessant fældemønster. Der findes masser af oversigter på nettet over, hvad de forskellige farver kaldes, man skal bare være obs på at nogle farver ligner hinanden og fx kan hvide dyr både dem med røde eller med sorte øjne laves på adskillige måder.

 

Mendels lov og udregning af ungernes farver:
Hvis vi har to ørkenrotter, hvor den ene er Agouti og den anden er Sort, bruger vi Mendels lov (google ham, hvis du ikke kender ham), til at sætte det op i et skema, så vi kan udregne hvad farve ungerne bliver. Alle dyrene har fået et gen fra deres mor og et andet fra deres far, og derfor skriver farvegenkoden med to bogstaver, som enten er store eller små, altså efter om de er dominante eller recessive.

En agouti er A- C- D- E- Uwd- P- spsp og en sort er aa C- D- E- Uwd- P- spsp, og da vi kan se at i dette tilfælde er der kun en ændring i A-genet (den sorte har små bogstaver), så er det disse der er interessante i dette tilfælde.

Grunden til der er står fx A- er fordi vi ikke ved, om agoutien er split for andre farver.

De to muligheder i genkoder er at enten er Agoutien AA eller også er den Aa (enten er den split for sort eller også er den ikke), mens den sorte kun kan være aa (for ellers var den ikke sort).

I første eks. antager vi at agoutien IKKE er split for sort, dvs. AA - mens den sorte er aa (er den altid):

 

A

A

a

Aa

Aa

a

Aa

Aa

 Alle ungerne i dettte tilfælde bliver Aa, dvs. Agouti men split for sort.

 

 I andet eks. antager vi at agoutien er split for sort, dvs Aa:

 

A

a

a

Aa

aa

a

Aa

aa

 Her bliver 50% af ungerne Agouti split for sort (Aa), og 50% bliver sorte (aa)

 

Man kunne også forestille sig at vi havde to agoutier, som begge er split for sort, altså Aa. En parring mellem dem vil se sådan ud:

 

A

a

A

AA

Aa

a

Aa

aa

Her vil der altså 75% agouti, hvoraf 25% er AA, og 50% er Aa (split for sort) – men det vil ikke være muligt at se hvem der er hvad. De sidste 25% vil blive sorte.

 

Alle disse udregninger er rent teoretiske, dvs. at man kan sagtens forvente et andet antal end fx 25% af ungerne i sort – man skal nemlig op i et langt højere antal unger pr. par, hvis man skal kunne regne fuldt ud med procenterne. Det viser bare sandsynligheden for de forskellige farver rent teoretisk.

Dette eks. er et af de mere simple, hvor der kun er sket en mutation i et gen, men der findes rigtig mange farver, som er resultat af mutation i mere end et gen, og her bliver det lidt mere uoverskueligt med hvad farverne kan blive, men det fortsat samme måde man regner farverne ud på. Man bliver bare nødt til at sætte hvert gen i skemaet - og ift. hvor mange procenter der kommer af hver, er et genetik program dejligt nemt (omend det også har begrænsninger). Men man kan nemt selv se, hvilke farver der er mulige, omend procentdelen nogle gange er så lav at man skal være heldig for at få den farve.

Et eksempel på sådan en parring kan være nutmeg (dvs. aa ee) x lilac (aa pp). De gener jeg ikke skriver er fordi de ikke er muteret og altså almindelige med store bogstaver - det er kun de bogstavermed forandringer der er interessante ift. hvad farve ungerne bliver.

De gener vi her skal se på er altså a-genet, e-genet og p-genet - da det er de tre gener som de to forældredyr har forandringer i.

Først har vi a-genet, hvor begge forældre har aa:

 

a

a

a

aa

aa

a

aa

aa

Dvs. alle ungerne bliver aa (og det vil altid være sådan at hvis begge forældre har samme små bogstaver, som i dette tilfælde aa, så vil ungerne også få det, da de store bogstaver, altså de dominante farver, ikke kan bæres skjult).

Så har vi e-genet, hvor den ene forælder har ee og den anden har EE (teknisk set ved vi ikke om den bærer e skjult, dvs. Ee, men det forventer vi ikke og beregner dermed ud fra at den er EE - hvis der så kommer unger som er ee, så ved vi fremover at den er Ee).

De to gener der skal parres er ee x EE (prøv selv at sætte det op i et skema...brug evt. skemaet højere oppe, hvor det bare er aa x AA der parres - resultaterne bliver det samme, det er bare med e-genet denne gang).

Til sidst har vi p-genet, hvor den ene er PP (igen ved vi ikke om den er bære af lille p, men vi forventer det ikke - men kommer der unger med pp, så er denne forælder Pp), mens den anden er pp. Parringen hedder altså PP x pp....altså den samme som den vi lige har prøvet med e-genet.

Nu har vi så testet alle generne, og fandt ud af at ungerne bliver:
aa Ee Pp - dvs. sorte med split for e og p.

 

Gencalculator:

Der findes apps til både android og apple som inkluderer en gencalculator. Dvs du sætter genkoderne ind på dine dyr og så beregner den det sandsynlige udkom. Jeg bruger det tyske program Rennerpro (apple), som jo så er på tysk og med tyske betegnelser for farverne, men da alle de online calculatorer som plejede at være at finde er blevet nedlagt, så er det mit bedste bud pt. Nedenstående kan du se, hvordan resultatet fra en parring mellem Holger og Hayley ser ud. Jeg har så valgt at udfylde alle gener - også dem jeg ikke er helt sikker på - for at der ikke kommer en masse ubekendte. Holger er Light Red Fox (aa Ccchm D- ee Uw- pp spsp) og Hayley er Sp. Saphir (aa Ccchm D- Ee Uw- pp Spsp), og deres afkom beregnes til at kunne se således ud: