Aktuelt

Her vil der være lidt aktuelle nyheder om hvordan det går mine nuværende planter og høstbilleder.

14/7-18: Der er desværre flere af mine planter som har fået ubudne gæster. Tænker det er spindemider.

 

14/7-18: Høst fra 2 Pimenta da Neyde planter

7/7-18: Jabba da Hut er høstet - de bliver desvære ikke rigtigt gule, som jeg troede de skulle.

4/7-18: Aj White Fantasy er høstet

 

24/6-18: nye billeder af vindueskarmene:

Vindue 1

Vindue 2

 

Vindue 3

Vindue 4

De sidste små planter som pt ikke har fået plads i vindueskarmene

 

16/6-18: Den selvplantede plante er smidt ud da den begyndte at visne kraftigt...og pladsen er bare ikke til en stor plante i isolation.

10/6-18: Der er desværre kommet spindemider, så den ene røde peberfrugtplante er smidt ud, mens den selvplantede er forsøgt behandlet og er så sat væk fra de andre planter - i håbet om den når at udvikle sin frugt så jeg måske kan se hvad det er. De andre planter ser pt. ikke ud til at være blevet smittet.

 

2/6-18: planter i den ene vindueskarm. Der er godt gang i frugtproduktionen hos planterne fra de forrige år, og Santa fe fra i år har også sin første frugt. De resterende planter fra i år vokser fortsat, men håber de snart begynder at få frugter.

26/5-18: Tre planter har over 10 frugter hver (orange peberfrugt, AJ white fantasy og Jabba da Hut), Santa fe har fået sin første frugt og den selvplantede plante blomstrer fint, så håber der kommer lidt frugter, så jeg måske kan se hvad det er. De andre planter vokser godt og både rød og orange peberfrugt er ved at modne deres første frugter.

20/5-18: Efter en optælling viser det sig at jeg har 35 chiliplanter i skrivende stund...det kunne måske forklare pladsmanglen;) Har fået sat Santa Fe på siden også, men der mangler stadig nogle stykker...

19/5-18: Så er lidt flere chiliplanter kommet på siden med billeder: Brown Egg, Rocoto aji largo, Vicente's sweet habanero, Habanero og Rocoto P360.

13/5-18: Der er opdateret med en del af de nye sorter jeg har fra 2018. Jeg nåede dog ikke dem alle, så der kommer flere. De første frugter er også godt på vej - fra planter fra sidste år (peberfrugt rød, peberfrugt orange - 8 stk! og Jabba Da Hut har også sin første på vej og det har AJ White Fantasy også). Alle de dejlige solskinstimer er virkelig noget der får planterne til at få travlt.

10/5-18: En del nye planter har fået en plads i vindueskarmen og de store planter er klippet lidt ned

10/5-18: Specielt AJ white (helt til højre) er skudt godt i vejret

14/4-18: Vindueskarmen, hvor de da har skudt lidt i vejret og bredden. Der er også blomster eller starten på det, på alle planter, så nu skal vi bare have en masse solskin:)

14/4-18: De nye planter - 14 nye sorter, som jeg venter utålmodigt på bliver så store at de skal omplantes:)

4/4-18: Første frugt på den orange peberfrugt

24/3-18: Endnu et kuld chilier er sat over

24/3-18: Årets første peberfrugt er på vej på den store røde peberfrugtplante

 

17/3-18: Vindueskarmen efter de overvintrede planter er blevet omplantet

17/3-18: De nye chiliskud

17/3-18: Venter spændt om de næste skud også kommer op

 

3/3-18: Mit opsæt på min skænk. Jeg har plantet nogle flere planter, bl.a. bønner og hestebønner. Synes ikke der sker så meget hos chilierne, kan godt være det har været for koldt:(

19/1-18: De syv der ikke kom op i første forsøg har fået et forsøg mere

19/1-18: De syv små spirer som kom op

14/1-18: 7 spirer er nu kommet op, håber der kommer lidt flere op:)

6/1-18: Tre små spirer er kommet op, og der er nu kommet vækstlys på

1/1-18: Sæsonens sidste høst...

1/1-18:....og de resterende planter er klippet kraftigt ned - og nu kan jeg se ud ad vinduet;)

 

26/12-17: 14 nye sorter er sået. De er plantet i et drivhus med varmemåtte under. Taget af drivhuset er kun taget af for at man kan se potterne bedre:)
De kommer første på deres individuelle sider, når der kommer noget op af jorden;)

 

26/12-17: Der er flere modne Pinocchio's nose og en moden rød peberfrugt. Derudover er der nedlagt en pinocchio plante, så jeg kun har en tilbage. Og nu skal der snart plantes nye sorter:-)

 

10/12-17: Sådan ser den ene vindueskarm nu ud, efter en grundig nedklipning, da planterne var begyndt at smide bladene og en del af dem så ikke raske ud. I år vil jeg prøve ikke at smide alle planter ud, men simpelthen bare klippe dem godt ned, og så se om de kommer sig til foråret. Der har lige sneget sig en orkidee ind på vindueskarmen - der er jo kamp om de gode pladser herhjemme:)

 

2/12-17: Dagens høst: min første modne pinocchio's nose (22 cm) samt en orange peberfrugt. Det er ved at tynde ud i frugter, men der er stadig både røde peberfrugter, AJ white frugter samt flere Pinocchios.

-

26/11-17: Har fået navne på de chilier jeg fik i oktober og de har fået deres egne sider. Der skulle være tre C. chinense: Lemon habanero, Vicente's sweet habanero & en habanero jeg ikke kender sorten på. Den fjerde frugt ved jeg ikke hvilken er, da det eneste navn jeg fik var Baby red som skulle være en snackpeber - dens side er pt under ukendte og mix.

 

19/11-17: Dagens høst, to orange og to røde peberfrugter.

 

I dag 12/11-17 har jeg haft travlt med at gennemgå alle planterne. Der er en del chiliplanter som hænger lidt, så der er klippet godt ned. En Murupi amarella taber hele tiden bladene og er blevet smidt ud, og så var der tre med utøj (Peter's Pecker, Numex Suave orange og en rød peberfrugt), som alle er blevet smidt ud. Alle fire sorter har jeg dog flere af. Derudover er der både peberfrugter (røde og orange), Pinocchio, Jabba, AJ white fantasy & en cap. annuum mix som har umodne frugter, så håber de lige har kræfter til at modne de sidste frugter. For at få plads til alle de nye sorter jeg gerne vil prøve, så må jeg smide ud med hård hånd i løbet af de næste måneder, men dem med frugter skal selvfølgelig lige have en chance for at modne dem:) Mine væddeløbere har jeg også gennemgået, og der er noget af et omplantningsprojekt under opsejling, for der er mange der er vokset ud af deres potter. Har også nappet et par udløbere af dem, og sat dem i vand, så hvis alt går vel kommer der snart flere...haha kan være jeg skal bruge dem til julegaver til familien:)

12/11-17: Væddeløberbabyer:)

12/11-17: Dagens høst - en del af planterne er blevet trimmet godt ned i dag, og nogle smidt ud pga. utøj, så derfor er der nogle halvmodne med på billedet.
Er imponeret over AJ white fantasy, hvor jeg trods alt kun har en plante, men den er virkelig produktiv.

12/11-17: Jabba Da Huts to frugter er desværre ikke blevet modne, men da de er blevet bløde har jeg høstet dem.

12/11-17: Den ene vindueskarm efter nedklipning af nogle af planterne (de tre store i højre side)

12/11-17: Et andet vindue, hvor tre planter pga. utøj har måtte lade livet, så nu er der fin plads til de tilbageværende.

 

1/11-17: God lille høst af AJ white fantasy, orange peberfrugt, royal black (små røde) og pimenta chili.

-

I slut oktober fik jeg foræret frugter fra fire forskellige sorter, men navnene på dem blev glemt, så nu har de fået mine opfindsomme navne, indtil jeg får besked om hvad deres rigtige navne er;) Når jeg får navnene får hver sort sin egen side, men indtil da er de kun her:

Lidt krøllet orange/gullig. (red. 26/11-17 skulle være Vicente's sweet habenero)

Lidt aflang rødlig (red 26/11-17: skulle være en habanero)

Små gule (red. 26/11-17 skulle være lemon habenero)

Rund tomatagtig (red. 26/11-17: skulle være en snackpeber, red baby - men fik ikke yderligere info om den)


Mit ene stuevindue i oktober 2017


Køkkenvindue oktober 2017

 


Endnu en vindueskarm i oktober 2017

 


Høsten fra en dag i oktober 2017. De hvide/creme er AJ white fantasy chilier, de orange er peberfrugter, den gule en numex suave chili, den røde en Peter's pecker chili, den lille lilla til højre kender jeg ikke navnet på men det er en meget stærk chili og den store lilla i venstre side er en Pimenta da Neyde chili.

8/10-17: høst fra orange peberfrugt, AJ white fantasy og Pimenta da Neyde chili.