Udstyr

Jeg bruger minidrivhuse, varme, kunstigt lys for at give mine planter de bedste forhold jeg kan. Derudover bruger jeg forskellig slags jord, fx så og prikle jord til nye frø og senere hen bliver de omplantet med pottejord med gødning i. Derudover får planterne flydende gødning en gang om ugen fra de begynder at blomstre.

Regner med at tage lidt billeder løbende af planter og udstyr i 2018.



De første spirer er kommet op, så nu er der kommet vækstlys på
(6/1-18)

 


Opstart med nye planter. Der er sået 14 forskellige sorter, alle plantet i biopotter med "så og prikle jord" og sat i et drivhus på en varmemåtte.
(26/12-17)

 

Når frugterne er modne tager jeg frøene ud og lader dem tørre på et stk køkkenrulle, hvor jeg har skrevet hvad sort det er. Når de er tørre - typisk dagen efter - putter jeg dem ned i hver sin lynlåspose og ned i en mørk skuffe. På ovenstående billede er det bl.a. nogle nye frugter jeg har fået, som jeg pt ikke har navnet på, derfor de lidt pudsige navne.

I 2017 opdagede jeg biopotter og jeg er fan! Heri planter man sine frø og når de så er klar til at blive omplantet i noget større sætter man biopotten ned i en større potte - og slipper på den måde at skulle pille dem op af en potte og risikere skader på rødderne.

 

2017: En rootmaster (drivhuset) som står på en varmemåtte og det sjove lys er fra en vækstlampe. De får først lys på når spirerne er oppe af jorden. Låget bliver taget af når planterne rammer taget - på billedet er det dog taget af for at man kunne se planterne.

2017: Rootmaster drivhuset er selvvandende, og designet gør at man nemmere kan omplante uden at beskadige rødderne