Foder & pleje

Inden man køber marsvin er det vigtigt at sætte sig ind i, hvad det har behov for af foder og pleje og derefter overveje om det er noget man kan tilbyde.

Foder
Marsvin skal som alle andre have den rigtige pleje og foder for at trives. Marsvin bliver typisk fodret med et tørfoder, grøntsager, masser af hø og selvfølgelig vand. Da marsvin ikke selv kan danne C-vitamin er det vigtigt de får det gennem deres foder. Den nemmeste måde at være sikker på de får nok, hele året rundt, er at give dem et godt tørfoderprodukt som indeholder c-vit. Dog skal man være opmærksom på at der findes rigtig mange uegnede typer tørfoder til gnavere (fx dem der ligner mysliblandinger). Det bedste er at give dem et fuldfoderprodukt som fx Burgess excel til marsvin eller cavia korrel. De er ernæringsmæssigt sammensat korrekt, og da det er ikke muligt at frasortere i det får dyrene det de har behov for.


Burgess excel til marsvin, som jeg fodrer mine marsvin med:)

Udover fuldfoderet elsker marsvin grøntsager. Herhjemme får mine persille, peberfrugt, gulerod, fennikel, rødbede (sjældent), broccoli og bladselleri. Om sommeren får de også græs og mælkebøtter. Derudover får de agurk som godbid. De nyder også at gnave i grene - gerne æblegrene og selvfølgelig aldrig giftige grene.

Gentager lige delen med HØ, for det er vigtigt for marsvins sundhed at de hele tiden har godt hø til rådighed - det holder deres mave i orden:)

 


Ærenpris, Bahar og Futte kan dufte at jeg har agurk i stuen og står straks klar

Sociale dyr - flere sammen
Marsvin er sociale dyr og skal derfor holdes sammen med artsfæller - og ALDRIG sammen med kaniner eller andre arter. Marsvin har et stort lydrepertoire og har behov for artsfæller for at kunne snakke sammen. Her er det simpelthen ikke godt nok kun med et menneske eller andre dyr. Så altid hold marsvin sammen med mindst en anden artsfælle.

Man kan sagtens holde to marsvin af samme køn sammen, eller en han og en hun (og hvis man ikke vil have unger så skal hannen kastreres). Med to hanner skal man dog være opmærksom på, at man ikke må sætte to voksne hanner sammen, da de højst sandsynligt vil begynde at slås. Men man kan enten købe to unger og sætte dem sammen fra start, eller købe en hanunge og sætte ind til en voksen han.

Lige meget hvilken kombination af sammensætning man laver (både i drengegrupper og pigegrupper), kan man risikere at to dyr ikke kan sammen, jeg har både oplevet det med hun- og hangrupper, og så bliver man nødt til at skille dem og lade dem bo i hver deres bur. Det behøver dog ikke betyde at de slet ikke kan gå sammen med andre. Jeg har fx haft en hun som blev trynet meget, og derfor ikke havde det godt med den gruppe den gik sammen med, så jeg flyttede hende og i den nye gruppe er der ingen problemer, så det var nok snarere to personligheder i det første bur, der gav problemerne.

Det er vigtigt at tænke på, når man sammensætter grupper, hvor stort ens bur er, for de kræver altså plads. Et bur på 100 x 50 cm synes jeg er passende til 2 marsvin, men det er op til ens samvittighed at sørge for at dyrene har store bure. Nogle gange kan problemer i en gruppe netop være at buret er for lille. Man skal så også lige tænke over hvor store ens marsvin er, for der er altså stor forskel på marsvin på 1500 g. og marsvin på 1000 g. - og de store har jo behov for noget ekstra plads. Marsvin har også meget forskellige personligheder, og det betyder at nogle trives i et bur på 100 x 50 cm og andre har behov for mere plads.

Marsvinene ved godt hvornår det er fodringstid:)

Tæmning
Tæmning lyder så voldsomt, for det er jo altså et lille dyr og ikke en løve der er tale om. For at et marsvin bliver tamt kræver det at man aer det og tager det op, hvilket også ofte er grunden til at købe det. Der er stor individuel forskel på hvor tamme marsvineunger er, og nogle kræver en del mere tålmodighed og arbejde end andre. Marsvin ELSKER mad, så derfor er vejen til marsvinets hjerte at komme med mad. Det kan fx være en lille tern agurk man tilbyder, og så stille og roligt lader marsvinet komme til en. Nogle vil selv hente mad fra hånden nærmest fra dag 1 og andre skal lige lære det, men langt de fleste lærer det.

Pelspleje og badning
Korthårede marsvin har ikke behov for særligt meget pelspleje, men det er en god ide at børste dem engang i mellem, da man på den måde også kan holde et ekstra øje med om hud og pels er pænt overalt, og så er det sådan set hyggeligt. Mine lunkaryaer, som er ruhåret, bliver ikke børstet, men jeg gennemser ofte pelsen og fjerner spåner der har sat sig i den. Mine tidligere marsvin med semilang pels, blev ligeledes børstet en gang i mellem. Og alle langhårede bliver klippet engang i mellem, da det også er varmt med alt den pels, og da jeg ikke udstiller, så gør det ikke så meget om de får en studsning i ny og næ.

Når jeg synes en af mine marsvin trænger til det (pelsen lugter måske lidt, eller er blevet mere beskidt end de selv lige kan klare at ordne- kan også være ved gamle marsvin der trænger til lidt ekstra omsorg) så kommer de i bad og får vasket pelsen. Det er ikke så ofte det er nødvendigt, men det hænder.
Jeg plejer at gøre sådan, at jeg laver noget lunkent vand i en opvaskebalje, hvor jeg i bunden har lagt en vaskeklud (eller et lille håndklæde), og forsigtigt sætter jeg dyret ned i det. Jeg holder hele tiden på dyret, så det ved jeg er der, og så det ikke pludselig springer op af vandet. Jeg bruger en gnavershampoo som de bliver smurt ind i (aldrig i hovedet - kun kroppen), og lader den sidde lidt. Jeg snakker meget med dyret imens, for at det føler sig trygt. Bagefter skyller jeg shampooen ud, alt efter hvilket marsvin det er, bliver de enten skyllet under hanen (det skal man nok lige kende sit marsvin godt til, før man ved det ikke bliver bange for det) eller også hælder jeg forsigtigt vand ned over dem. Når shampooen er helt ude, kommer de op af vandet og bliver tørret i et håndklæde. Jeg sidder længe med dem og gnubber dem tørre, og når de er tørre sidder vi bare og putter. Det er nemlig meget vigtigt at marsvinet ikke bliver koldt, da det så nemt kan blive forkølet og det er altså særdeles usundt for et dyr. Når det er helt tørt kommer det ind i buret igen, hvor der er lækker mad og en stor bunke hø at gemme sig i.

Motion
For uden at bo i så store bure som muligt, er det også herligt for dyrene at komme ud og spæne i en indhegning, fx som nedenstående. De nyder pladser og friheden, og det er bare herligt at se dem udfolde sig. Det er naturligvis ikke nødvendigt at have en indhegning til dem, da marsvin jo sagtens kan løbe frit i stuen - her skal man bare være opmærksom på om der er ledninger eller andet der ikke må gnaves i, og så skal man være klar til at gøre rent bagefter, for marsvin tisser og pøller lige hvor de har lyst;) Men det er tilgengæld super skægt at se dem løbe frit.


11 marsvin i løbegården - de har lige hørt at jeg har raslet med en pose
- og betyder det mon mad!?

Levealder
Et marsvin lever gennemsnitligt mellem 4-6 år, men der vil altid være nogle der bliver en del ældre og desværre også nogle, der dør tidligere. Mit ældste marsvin blev 8 år og 8 mdr.

Han eller hun
Både hanner og hunner kan blive helt tamme, så hvilket køn man vælger er underordnet.

For at se om det er en han eller hun man har (og det tjekker man selvfølgelig inden man køber dyret), så skal man vende det om på ryggen, så man kan se mellem benene på det. Kønsorganerne ligner lidt et Y hos dem begge, men hos hannen er der ligesom en snegleformet "ting" over Y'et. Det kan være lidt svært at se med helt små unger (lad endelig sælger vise dig forskellen, så du ved hvad du skal kigge efter næste gang), mens det hos voksne dyr er nemt at se, da hanmarsvinets testikler er ret tydelige.

Et hun marsvin (unge) som er mere Y formet.....

et han marsvin (unge) som måske mere ligner et I eller et Y med en tydelig prik over

 

Racer - en verden af muligheder
Der er et væld af forskellige racer indenfor marsvin med hver sin beskrevne standard (dvs hvordan dyret bør se ud). Der er korthårede, langhårede, ruhårede, crested, med hvirvler, kombinationer af førnævnte, farveracer etc. Hvis et marsvin ikke er racerent, kaldes det kæledyr (som race). Jeg har primært haft kæledyr med korthåret pels, men også kæledyrsteddyer, semilanghårede og med hvirvler. For mig er det vigtigste at det er nogle dejlige kæledyr, og da jeg ikke går på udstilling, så har racen ikke været så vigtigt - omend man sagtens kan udstille sine kæledyr.
Til gengæld synes jeg farvegenetik er vanvittig spændende, så det er mere den del jeg har kastet mig ud i, fremfor racen. Alle racer kan være gode hyggedyr, men der er racer som har ry for at være mere "vilde" end andre, og racer som har ry for at være meget rolige (fx teddy og lunkarya). Vælger man langhårede racer skal man være opmærksom på at der er en del pelspleje, hvis de skal være i fuld pels. Man kan selvfølgelig klippe pelsen ned, så det er nemmere.

Nye racer hos mig
I 2016, hvor jeg havde holdt pause med avlen i nogle år, faldt jeg pladask for to (for mig) nye racer nemlig tegningen californian samt den svenske race lunkarya og curly. Den svenske race lunkarya har et meget mildt temperament. Curly er den korthårede version af lunkarya, og har ligeledes et meget roligt temperament. Californian synes jeg bare var smukt - og så blev den genetikinteresseret del af mig alligevel fristet over evne, da begge racer er dominante og dermed ville der hurtigere komme "resultater" end hvis de havde været recessive (hos dominante gener kræver det kun at den ene forælder har den ønskede race/tegning førend at ca halvdelen af ungerne også vil få det). Så i sommeren 2016 fik jeg min første Californian, som jeg hentede i Jylland og i december 2016 kom min første lunkarya hjem. I 2017 fik de et kuld sammen - fire stk. californian curly (1. gen), som så skal bruges i den videre avl.
Curly er der ikke så mange der opdrætter, og der er pt ikke nogen dansk standard på den, så de bliver stambogsført som kæledyr. De lunkarya unger jeg får vil typisk også blive stambogsført som kæledyr, da de er blandede med glathåret og curly - og dermed ikke racerene.