Marsvinehimlen
Her er der billeder af de marsvin som er gået til de evige agurkemarker...
R.I.P.
Zooms Zigmund
Født 19. august 2017 - død 14. august 2024
Zigmund blev født 19. august 2017 og flyttede ind 26/9-17. Han var Curly i farven hvid/chokolade California. Zigmund var en eventyrlysten fyr, som flere gange stak af fra buret og ganske tilfreds løb frit rundt. Han blev far til 4 kuld, hvoraf jeg stadig har to af hans døtre (Grisling & Iben) samt børnebørn (Jasmin & Magnus). Zigmund blev kastreret i 2021 og blev derefter sat ind i en gruppe med hunner, som han holdt rigtig godt styr på. Han elskede at være ude på græsplænen eller i løbegården indendørs, hvor han kunne udforske omgivelserne. Zigmund døde af alderdom næsten 7 år gammel.
Freya
Født 27. marts 2019 - død 7. juni 2024
Freya blev født 27. marts 2019 og var datter af Feodora & Alexander. Hun var curly i sort/creme. Freya har hele fem kuldsøskende, og fik den første uges tid supplerende mælkeerstatning, da det var lidt for mange søskende at dele mors dievorter med, men derefter tog hun revanche og fik indhentet vægten. Freyas første kuld var en dødfødt unge, mens hun i anden omgang blev mor til 4 unger sammen med Diego, hvoraf Linus og Lotus blev hos os. Freya havde det helt afslappede lunkatemperament og elskede huler. Hun døde af alderdom 5,2 år gammel.
-
Linus
Født 13. februar 2021 - død 28. april 2024
Linus blev født 13. februar 2021 og var søn af Freya & Diego. Han var glathåret, korthåret i farven sort otter. Linus var en lille spilopmager som unge, og ville bestemt ikke sidde stille. Han boede som lille i en kort periode med Zigmund og derefter med Volmer, og her lærte han stille og roligt at verden ikke var helt så farlig og blev en meget tam og rolig dreng. Han blev kastreret i 2022 og har siden da boet i en gruppe med hunner. Linus blev desværre syg og til trods for operation klarede han den ikke. Han blev 3,2 år.
Zooms Feodora
Født 28. september 2018 - død 19. marts 2024
Feodora blev født d. 28. september 2018 og flyttede ind 6/11-18. Hun var curly i chokolade/creme. Feodora fik et enkelt kuld på hele 6 unger, som hun passede helt perfekt. Hendes to døtre Fie & Freya bor her fortsat, og Feodora har boet længe sammen med bl.a. Fie. Feodora døde af alderdom og blev 5,5 år gammel.
Marie
Født 15. marts 2021 - død 13. oktober 2023
Marie blev født 15. marts 2021 og var datter af Iben & Volmer. Hun var curly i beige/lemon/hvid og ligesom sin far en meget lille gris (holdt sig på behørig afstand af de 1000 gram). Hun var en meget nysgerig og fuldkommen afslappet gris, som tog det hele stille og roligt. Hun blev ikke brugt i avl og gik bare og nød livet sammen med sin mor og tre andre grise. Marie fik desværre en hjerneblødning og blev akut aflivet hos dyrlægen. Hun blev 2,7 år gammel.
Zooms Xu Ellen
Født 15. juli 2017 - død 10. august 2023
Ellen blev født 15. juli 2017 og flyttede ind 16/1-18. Hun var Curly i farverne sort/creme/hvid. Ellen fik et enkelt kuld sammen med Thomas, men da hun efter at have født en unge (Cirkeline) ikke kunne få de resterende ud, måtte vi på dyrehospitalet, hvor hun fik kejsersnit. Der var i alt 4 unger tilbage i maven, hvoraf to overlevede kejsersnittet, men den ene døde desværre senere. De to overlevende unger Cirkeline & Cille blev håndopmadet, mens Ellen kom til kræfter. De kom så ind til hende, da hun var klar til det. Pga den voldsomme oplevelse fik hun ikke flere kuld. Ellen var en nem gris som gik godt i gruppen sammmen med bl.a. Feodora. Ellen døde om formiddagen og blev 6 år gammel.
Cille
Født 10. juni 2018 - død 5. juni 2023
Cille kom til verden d. 10. juni 2018 ved akut kejsersnit på dyrehospitalet, da hendes mor Ellen efter at have født en unge ikke kunne få de næste ud. Cille og hendes søster Cirkeline var de eneste unger ud af fem der overlevede. Da deres mor skulle komme til kræfter efterfølgende blev de begge håndopmadet. Cilles far var Thomas og hun var Curly i mørkøjet hvid. Hun var som lille god til at give besked, når hun synes at håndopmadningen var slut for denne gang, ved simpelthen at sætte en lille pote op på engangssprøjten. Men hun tog superfint på, og vi kunne ånde lettet op, da alt gik som det skulle med hende. Cille var en mild pige som var nem at have med at gøre og meget tam. Hun var god til at gå i gruppe og gik i den samme gruppe i flere år. Cille lå pludselig død til eftermiddag, kun fem dage før sin 5 års fødselsdag, og med hendes mor siddende ved siden af hende.
Dharma
Født 13. oktober 2018 - død 3. maj 2023
Dharma blev født d. 13. oktober 2018 og var datter af Øjvinda & Thomas. Hun var lunkarya (kæledyr) i sort tan. Dharma var en meget afslappet pige, som desværre aldrig fik unger. Hun blev sat sammen med Zigmund, men der kom ikke nogle unger ud af det, så Dharma gik bare og nød livet sammen med en gruppe tøser og det sidste halve år flyttede kastraten Linus også ind i gruppen. Altid fred og ro i gruppen. Dharma blev 4,6 år gammel.
Emma
Født 6. marts 2019 - død 2. maj 2023
Emma blev født 6. marts 2019 og var datter af Cirkeline & Alexander. Hun var curly i sort otter / hvid. Emma havde en personlighed der sagde spar to, og hun var bestemt ikke bleg for at give en besked om at noget var utilfredsstillende, det kunne være tempoet man bar hende over til løbegården i, eller maden, der kom for langsomt og så fik man lige et nap af hende. Emma fik et enkelt kuld i 2020 som hun klarede rigtig flot. I marts 2021 blev hun steriliseret, hvilket gjorde hende lidt mere mild, men dog stadig en bestemt dame. Emma boede det meste af livet med en gruppe hunner, deriblandt sin søster Ellie. Det sidste halve år flyttede hun ind til Magnus som havde mistet sin burven og de to så ud til at nyde tosemheden. Emma blev 4,2 år gammel.
Diego
Født 13. oktober 2018 - død 2. december 2022
Diego blev født 13. oktober 2018 og var søn af Øjvinda & Thomas. Han var lunkarya (kæledyr) i farven sølvagouti med californian aftegninger. Diego var en afslappet fyr, som blev far til et kuld, hvor jeg stadig har Linus & Lotus. Diego gik længe sammen med sin far, og efter at have været brugt i avlen, fik han selskab af Magnus, om han gik sammen med frem til sin død. Diego blev 4,1 år gammel.
Alba
Født 4. april 2017 - død 10. september 2022
Hun blev født 4. april 2017 og hendes forældre var Jamilla & Tjololo. Hun var 1. generation Curly og var gylden californian sort. Dengang hun var lille, var hun meget vild og helt umulig at sidde med (fuldkommen som hendes kuldsøskende og deres mor), men som tiden gik faldt der ro på, og hun blev helt tam og nem at have med at gøre. Hun gik en stor del af livet sammen med sine søstre og mor samt lidt skiftende andre hunner. De senere år tilhørte hun min ældste pensionistgruppe, hvor hun gik og hyggede sig sammen med bl.a. Cille og Ellen. Pga Albas temperament som ung fravalgte jeg at bruge hende i avlen. Alba nåede sin sidste tur i løbegården i går sammen med hendes fire burmakkere, men lå død her til morgen. Hun døde af alderdom og blev 5,5 år.
Zooms Volmer
Født 17. april 2017 - død 4. september 2022
Volmer blev født hos Zooms opdræt og flyttede ind hos mig d. 22/4-20. Han var curly i beige/lemon/hvid. Volmer var en lille og meget tam fyr, som nåede at blive far til tre kuld i den tid han boede hos mig. Jeg har fortsat 4 af hans børn boende. Han boede det sidste ca halvandet år sammen med Linus som han trives rigtig godt med. Volmer var et stort madøre og elskede ærteflager højere end noget andet. Når han var i løbegård og Linus gik på opdagelse, så blev Volmer ved bunken med ærteflager og spiste løst. Volmer var blevet en gammel dreng og sov ind til eftermiddag - 5,4 år gammel.
Ellie
Født 6. marts 2019 - død 28. august 2022
Ellie blev født 6. marts 2019 og var datter af Cirkeline & Alexander. Hun var curly i gylden/sort og slægtede sin far på ift størrelse og kom op på 1500+ gram. Ellie har fået et enkelt kuld som hun passede perfekt. Hendes datter Grisling beholdte jeg, og Ellie har boet sammen med sin søster Emma og sin datter det meste af livet. Ellie var meget nysgerrig og da Grisling opdagede hvordan man brød ud af løbegården (indendørs), så begyndte Ellie at gå rigtig meget på opdagelse og pilede rundt i hele stuen. Hun kom altid helt hen til mig og trådte mig gerne på fødderne, så det gjaldt om at holde øje med hvor man sætte fødderne, når hun var på opdagelse. Ellie døde af alderdom og blev 3,5 år.
Alexander
Født 4. april 2017 - død 23. marts 2022
Alexander blev født 4. april 2017 og hans forældre var Jamilla & Tjololo. Han var 1. generation Curly og fra mit allerførste kuld i curly projektet. Han var gylden californian sort. Alexander var meget vild som lille og nappede meget, men det hjalp at flytte væk fra mor og søstre (som havde samme vilde sind) og ind til sin overrolige far, hvor Alexander som lille gemte sig i fars lange pels, når verden blev for farlig. Han blev også mere rolig af at gå med far. Alexander blev i lighed med sine forældre en stor gris, og kampvægten kom helt op på 1766 gram. Han blev far, efter lang tids venten, på to kuld og blev senere hen kastreret, så han kunne bo fast med en gruppe hunner. Han havde dog ikke lige forstået at han skulle holde styr på damerne, det var han for blød og doven til. Alexander døde af alderdom og blev 4,11 år gammel.
Niffers Maya Jamilla
Født 13. juli 2016 - død 20. marts 2022
Jamilla blev født 13. juli 2016 og flyttede ind 19/8-16. Hun var rød californian sort, skimmel. Som ung var hun meget vild og fuldkommen umulig at sidde med og da hun fik et kuld unger, lærte de tre piger samme opførsel (hendes søn blev mere rolig, men han gik også med sin meget rolige far), så det endte med jeg beholdte dem alle. Jamilla (& hendes børn) blev dog med tiden mere rolig og Jamilla var de seneste år helt rolig og meget nem at håndtere. Lidt forsigtig til at hente sine grøntsager (mens alle andre hænger på plexikanten), men nem at tage ud og hun ville gerne nusses. Hun har gået i grupper med flere hunner hele sit liv og der har aldrig været problemer med hende sammen med de andre. Hun døde af alderdom og lå pludselig død i morges (uden at have vist alderdomstegn). Hun blev 5,8 år gammel.
Zooms Øjvinda
Født 22. september 2017 - død 5. januar 2022
Øjvinda blev født 22. september 2017 og flyttede ind 25/10-17. Hun var Lunkarya (kæledyr) i farven sølvagouti/hvid + californian. Øjvinda var som unge en lille krøllet størrelse med fart over feltet. Lige da hun var flyttet ind havde hun det med at hyle højt og hun blev altid besvaret af Zigmund, det var altså skægt. Specielt fordi de to kommer fra samme opdræt. Øjvinda fik et enkelt kuld sammen med Thomas, og de to unger Dharma & Diego har jeg stadig. Øjvinda var rigtig god til at gå i gruppe, og gik sammen med 5 andre tøser (samme gruppe som Allie). Fedt når sådan en gruppe tøser bare har det herligt sammen uden en masse fnidder. Øjvinda døde af alderdom 4,3 år gammel.
Allie
Født 4. april 2017 - død 21. november 2021
Allie blev født d. 4. april 2017 og hendes forældre var Jamilla & Tjololo. Hun var fra mit første kuld med curly, og 1. generation Curly. Hun var rød californian sort. I lighed med sin mor og søskende var hun som unge meget vild, og ville bestemt ikke sidde og blive nusset, men nappede gerne. Denne adfærd gjorde at jeg beholdte hele kuldet selv. Med alderen forsvandte denne opførsel dog og hun blev en rigtig god gris, der gerne ville snakke og havde det fint med at blive aet. Hun var super god til at gå i gruppe og var en del af min ældste gruppe som bestod af 6 hunner, som der bare aldrig er fnidder med. Allie døde af alderdom og blev 4,7 år gammel.
Cirkeline
Født 10. juni 2018 - død 30. december 2020
Cirkeline blev født 10. juni 2018 og var datter af Ellen & Thomas. Hun var curly i sort otter og hvid. Cirkeline blev født på normal vis, men da den følgende unge ikke kunne komme ud, tog vi på dyrehospitalet og moren fik akut kejsersnit. Pga dette kunne Cirkeline og hendes søster ikke die hos deres mor, der lige skulle komme til kræfter. De er derfor blevet håndopmadet. Cirkeline var bare det skønneste marsvin på matriklen, absolut en yndlings fra min side og altid nem at have i en gruppe - aldrig noget fnidder i hendes gruppe. Cirkeline lå død i morges uden forudgående sygdom, så det føles godt nok tomt og mærkeligt uden hende. Hun blev kun 2,6 år.
Noas Thomas
Født 25. januar 2018 - død 19. september 2020
Thomas blev født 25. januar 2018 og flyttede ind 20/3-18. Han var lunkarya i farverne sort tan/hvid. Thomas var en meget mild og rolig dreng - klassisk lunkaryasind, virkelig et skønt sind og altid klar til at snakke og tigge lidt flere ærteflager. Thomas blev desværre kun 2,8 år.
Hazel
Født 14. januar 2012 - død 13. maj 2019
Hun blev født 14. januar 2012 og var datter af Lilje og Aygo. Hun var gyldenagouti/gylden. Hazel var et superskønt kæledyr, altid klar til at snakke og helt rolig. Hun har været guld værd, når nogle af de mere sprælske artsfæller er flyttet ind og lige skulle lære at alting ikke var dødfarligt. Hun virkede bestemt også meget populær i sin gruppe, hvor hun, efter vi flyttede i hus, har boet sammen med 6 andre tøser i to sammensatte bure (2x120 cm) og det var altid den side Hazel var i som var mest populær. De sidste par måneder begyndte hun at virke rigtig gammel, men hun var aldrig alene, for sov hun var der altid mindst en lige klods op ad hende. Hun vil bestemt blive savnet af både to- og firbenede. Hazel blev 7 år og 4 måneder.
BB8
Født 21. januar 2018 - død 22. oktober 2018
BB8 blev født d. 21. januar 2018 og hans forældre var Alaska og Zigmund. Han var hvirvelkryds i hvid mørkøjet. BB8 havde en hård start på livet, da han blev født med skæve forpoter, som gjorde at han ikke kunne gå/stå det første døgn, men derefter fik han styr på de skæve fødder. Få dage gammel fik han øjenbetændelse som han da heldigvis fik overvundet hurtigt (med medicin). Han var en virkelig kær størrelse, som gerne tog en lur i ens arme. Hans fødder rettede sig desværre aldrig helt ud (som dyrlægen ellers mente de ville), men han lærte at leve med det og løb og popcornede som alle andre marsvin. Da han blev for stor til at bo med sin mor, flyttede han ind hos sin far, som han boede med hele livet. BB8 lå pludselig død uden forudgående sygdom eller tegn derpå. Han blev kun 9 mdr gammel.
Alaska
Født 4. april 2017 - død 28. juli 2018
Alaska var datter af Jamilla & Tjololo og var som lille ret vild og svær at holde styr på, men det ændrede sig stille og roligt, og specielt efter hun fik et kuld unger, blev hun til en meget rolig dame, som sagtens kunne sidde stille. Hun var altid klar til at snakke og var meget nysgerrig. Hun var 1. generation Curly i gylden (med en hvid bagpote) californian sort og skulle have været en vigtig brik i min curly avl, men sådan blev det desværre ikke. Hun lå pludselig død (muligvis af drægtighedssyge) til formiddag og blev kun 1 år og 3 måneder gammel.
Smörblommans Tjololo
Født 12. oktober 2015 - død 5. marts 2018
Tjololo flyttede ind 6/12-16 og var min første lunkarya. Han var gylden og hvid, og nåede at få et kuld unger her sammen med Jamilla (A-kuldet fra 2017). Han var simpelthen et pragteksemplar af et marsvin, altid klar til at snakke og bare så kær med sin vilde pels og godmodige sind. Han boede sammen med sin søn Alexander, som flyttede ind da han blev for stor til at gå med sine søskende. De to havde det perfekt sammen, og Alexander passede godt og kærligt på sin far. Tjololo blev desværre alvorlig syg, og det gik meget hurtigt ned ad bakke, og i samråd med dyrlægen fik han i dag fred. Han havde tabt sig meget, og dyrlægen mente det kunne være en tumor. Tjololo blev 2,5 år.
Sipan
Født 3. juni 2011 - død 25. oktober 2017
Sipan var datter af Lady Sølver & Jackson. Hun var creme/lemonagouti/hvid. Hun var så sød og altid klar til at snakke og meget nysgerrig, for hvad mon jeg havde med denne gang når jeg kom ind i lokalet... Hun blev 6,4 år gammel.
Aygo
Født 19. januar 2011 - død 25. maj 2016
Aygo var søn af Prius & Jackson. Han var genetisk trefarvet (sort/hvid/gylden), men visuelt var det kun sort og hvid der kunne ses. Han var en rigtig sød dreng, som altid stod klar til at tigge noget ekstra lækkert, også selvom madskålen bugnede. Han døde af alderdom 5,4 år gammel.
Nuller
Født 2. november 2011 - død 26. oktober 2015
Nuller var sort/gylden og teddy (kæledyr) og var søn af Tulle & Fuseli. Han var en rigtig skøn fyr, som rigtig gerne ville snakkes med og så elskede han at stikke af fra løbegården og gå på opdagelse i stuerne - og ikke mindst spæne rundt under fuglenes voliere med det resultat at han fik fjer i pelsen:) Han blev desværre kun lige knap 4 år gammel.
Elvira
Født 4. februar 2012 - død 5. september 2015
Elvira var sort/hvid og hendes forældre var Camille og faren nok Aygo (lidt usikker, da hun er fra et ups-kuld). Hun blev født og opvoksede hos en anden ejer, men kom sammen med sin mor og tante hjem til mig igen. Hun var rigtig sød, altid klar til at blive snakket med og nem at sætte sammen med andre. Hun boede længe med sin tante, og efter dennes død boede hun med Hazel & Sipan. Hun lå pludselig død i morges. Hun blev 3,7 år.
Anemone
Født 7. november 2011 - død 18. februar 2015
Anemone var trefarvet sort/gylden/hvid og datter af Lilje og Aygo. Hun flyttede som unge hjemmefra sammen med sin søster, men de endte begge med at komme hjem igen, så Anemone flyttede ind hos mig igen i april 2013, og levede resten af sit liv hos mig. Hun var en meget bestemt pige, som ikke accepterede hvem som helst som burkammerat, men det gik fint med niecen Elvira. Anemone udviklede desværre hormonelt betinget pelstab, og døde 3,3 år gammel.
Lady Sølver
Født januar 2010 - død 13. januar 2015
Lady Sølver var satin i farven sølvagouti hvid skimmel. Hun blev født i januar 2010 og flyttede ind til mig d. 26/9-10. Hun var en noget forsigtig pige og lavede aldrig ballade. Hun fik som ung to kuld unger, hvoraf jeg beholdte den ene (Sipan), som boede sammen med Sølver. Sølver døde af alderdom 5 år gammel.
Camille
Født 7. november 2011 - død 16. juli 2014
Camille var trefarvet sort/gylden/hvid og datter af Lilje & Aygo. Hun flyttede sammen med sin kuldsøster Anemone hjemmefra som unge, men da de to ikke kunne enes efter at have fået et ups-kuld, kom hun hjem til mig igen. I ups-kuldet var der to unger, hvoraf den ene, Elvira, bor hos mig. Camille kom til at bo sammen med sin lillesøster Hazel som passede godt på hende. Camille fik i sommeren 2013 konstateret hormonelt betinget pelstab og tabte det næste år en stor del af pelsen og lignede mildest talt et fugleskræmsel, men hun var fortsat glad og stod hver morgen klar med poterne på plexiglasset og ventede på maden kom. Få uger før sin død, groede hendes pels pludselig ud igen (troede jeg ikke var muligt), men desværre fulgte en fatal knude ved halsen med...vi måtte tage den tunge vej til dyrlægen, som ikke kunne redde hende og hun blev derfor aflivet. Bare så trist og et meget uheldigt marsvin. Hun blev 2,8 år.
Vivaldi
Født 26. februar 2007 - død 9. februar 2014
Vivaldi var trefarvet gylden/hvid/sort. Hun blev født herhjemme og er datter af Lolipop & Buzz. Meget tam pige med en skøn tyk pels. Hun var meget vellidt af sine to burkammerater (Sølver & Sipan) som ofte lå og sov klods op af hende. Vivaldi døde af alderdom 6,11 år gammel.
Lilje
Født ca. 15. november 2010 - død 9. februar 2014
Lilje var trefarvet i creme/lemonagouti/hvid og købt i en dyrehandel. Hun var en sød og rolig pige og fik et par kuld, hvoraf jeg har beholdt bl.a. Hazel, som boede sammen. Lilje fik desværre problemer med kindtænderne og til trods for operation lykkedes det ikke at redde hende. Hun blev 2,3 år.
Bahar
Født 8. marts 2007 - død 3. oktober 2013
Bahar var tofarvet gylden/hvid med crest. Hun var født herhjemme og datter af Berta & Elmander. Bahar var en nem pige, som ikke lavede ballade med de andre, og derfor ikke kunne gå sammen med de hysteriske, men kun sammen med andre rolige. Bahar døde af alderdom og blev 6,7 år.
Fuseli
Født 29. oktober 2006 - død 25. marts 2013
Fuseli blev født hos mig, og var søn af Balin & Lolipop. Han var trefarvet sort/hvid/gylden blev som unge solgt, men kom i september 2010 hjem til mig igen, da hans burkammerat døde. Her gik han og hyggede og nåede også at blive far (bl.a. til Nuller), inden han gik på avlspension og bare gik og hyggede med sønnike. Han var en så dejlig dreng, meget tam og altid i godt humør. Han døde af alderdom 6,5 år gammel.
Chap
Født 23. marts 2010 - død 25. februar 2013
Chap var chokolade/gylden og semilanhåret med hale. Han kom hertil sammen med Chip og de var begge noget medtaget, men med masser af tid og tålmodighed blev de begge to skønne hanner, som gerne ville snakkes med. Chap boede hele sin tid hos mig sammen med Chip, da jeg ikke nænnede at skille dem ad. Chap sov stille ind i sin elskede sovepose knap 3 år gammel, bare en uge efter at have mistet sin bedste ven.
Chip
Født 24. marts 2010 - død 18. februar 2013
Chip havde en hård start på livet og kom hertil noget medtaget, men han blev stille og roligt en rigtig lækker fyr, superflot og helt rolig. Han var satin zobelagouti. Han gik hele tiden sammen med sin ven Chap, da jeg ikke nænnede at skille dem ad. Chip sov ind knap 3 år gammel.
Tulle
Født 24. oktober 2010 - død 26. november 2012
Tulle var en så sød og godmodig pige, rigtig bamset i pelsen og altid klar til at hænge på kanten af buret og tigge mere mad. Tulle fik to kuld unger, hvoraf jeg beholdte hendes søn Nuller. Tulle blev desværre kun 2,1 år:(
Fnugga
Født 2. maj 2008 - død 5. juli 2012
Fnugga var født herhjemme og datter af Bellis & Elmander. Hun var kæledyrsteddy i gylden/hvid. Hun var et stille og roligt marsvin, og gik og hyggede i en tøsegruppe. De sidste måneder var Vivaldi den faste burkammerat. Fnugga døde af alderdom og blev 4,2 år.
Prius
Født 7. januar 2010 - død 28. juni 2012
Flames Prius var tofarvet sort/gylden og flyttede ind hos mig d. 25. oktober 2010. Hun var helt utrolig rolig, og bortset fra ved morgenmaden meget stille. Hun var i begyndelsen meget forsigtig overfor de andre, men det ændrede sig stille og roligt, og hun blev en bestemt dame som ikke fandt sig i hvad eller hvem som helst. Prius blev desværre syg, og til trods for to operationer, måtte vi sige farvel, da hendes liv ikke stod til at redde. Hun havde fået en byld der sad så langt inde i lymfekirtlen at den ikke kunne fjernes. Prius fik et kuld, og er siden da også blevet farmor. Prius blev 2,5 år gammel.
Bellis
Født 3. juni 2007 - død 26. marts 2012
Hun var tofarvet gylden/hvid teddy. Hun var født herhjemme og datter af Berta & Pippin. Hun døde af alderdom 4,9 år gammel.
Jackson
Født 27. maj 2008 - død 17. februar 2012
Lobelias Jackson flyttede ind hos mig d. 3. oktober 2010. Han var trefarvet i sort/hvid/creme og med crest. Jackson var en meget rolig fyr, som blev far til flere kuld her, og var rigtig god til at passe på sine små sønner, når de skulle væk fra deres mor og lære at stå på egne poter. Jackson var vagthunden for hele flokken, da hans bur var tættest på entreen, og gav ham derfor god mulighed for at holde øje med, hvornår jeg gik i køkkenet - for det må jo betyde mad!
Jackson havde tidligere haft bøvl med maven, men det kom han sig over, men han var begyndt at vise alderdomstegn, og til morgen havde han det ikke godt, så vi blev nødt til at gå den tunge gang til dyrlægen og få ham aflivet. Han sov stille ind liggende på sin elskede sovepose. Han blev knap 3,9 år.
Chopin
Født 26. februar 2007 - død 1. december 2011
Chopin blev født hos mig og var datter af Lolipop & Buzz og som sine forældre var hun utrolig tam helt fra dag et, men man skulle ikke tage fejl, hun var en pige med ben i næsen. Chopin blev 4,10 år.
Lolipop
Født 7. april 2005 - død 26. august 2011
Star Wars Lolipop var trefarvet sort-gylden-hvid med crest. Lolipops mor var langhåret (sheltie), og far var korthåret. Lolipop selv var korthåret men har en lækker pels. Lolipop flyttede ind hos mig d. 6/3-06, og var meget tam, et træk hun har givet videre til sine unger og hun var altid klar til at hyle sig til mere mad. Lolipop døde af alderdom 6,4 år gammel.
Ærenpris
Født 17. september 2005 - død 19. august 2011
Ærenpris var født hos mig, og datter af Hassel & Pippin. Hun var creme agouti/hvid/creme med en lækker tyk pels (ligesom sin mor). Hun blev født 17/9-05 og blev solgt som unge, men kom i september '10 hjem igen, da damen ikke ville acceptere sin ene burkammerat. Herhjemme kom hun til at bo med en gruppe tøser. Ærenpris døde af alderdom 5,11 år gammel.
Bumle
Født 15. juni 2006 - død 28. februar 2011
Bumle var lemonagouti/creme og flyttede ind hos mig 17/2-11 efter at være blevet enkemand. Han var kæmpestor og utrolig mild og kastrat. Han nåede desværre kun at bo hos mig kortvarigt, hvor han gik og nød sine tre nye damer. Bumle lå pludselig død en eftermiddag - højst sandsynligt pga. alderdom. Han blev 4,8 år.
Futte
Født 2. maj 2008 - død 24. december 2010
Futte var født herhjemme og søn af Bellis og Elmander. Han var kastreret og gik sammen med et par piger, som han holdt fint styr på med sit meget milde temperament. Futte var teddy i gylden/hvid, og døde juleaften bare 2,7 år gammel.
Natskygge
Født 18. september 2006 - død 14. august 2010
Natskygge var det sødeste lille væsen, og var oprindeligt til salg, men han var simpelthen så sød, at jeg beholdte ham i stedet. Han var født herhjemme og søn af Agern og Aragon. Han lå pludselig død om aftenen. Han var satin, sort himalaya.
Natskygge blev 3,11 år.
Fie
Født 2. maj 2008 - død 28. marts 2010
Fie var hvid mørkøjet satin og født herhjemme - datter af Bellis & Elmander. Fie blev aldrig særlig stor fysisk, men det forhindrede hende ikke i at sætte de andre på plads. Fie lå pludselig død i morges; knap 2 år gammel.
---------------
Frida
Født 2. maj 2008 - død 11. marts 2010
Frida blev født herhjemme og var datter af Bellis og Elmander. Hun var hvid mørkøjet teddy og noget så smuk. Frida lå pludselig død - knap 2 år gammel.
---------------
Emma
Født ca.15. juni 2001 - død 25. februar 2010
Emma flyttede ind 16. december '03, da hendes familie ikke ønskede hende mere. Hun var ellers en utrolig dejlig og mild pige, som desværre hurtigt viste sig at have dårlige tænder, og fortænderne skulle klippes hyppigt, men det klarede Emma i stiv arm. Hun var flot tre-farvet med hvirvel og meget tam. Emma blev 8 år og 8 måneder! - absolut det ældste marsvin jeg nogensinde har haft.
---------------
Freda
Født 18. juli 2003 - død 3. februar 2010
Freda blev født herhjemme og var datter af Sølver & Aragon. Hun var satin dalmatiner (kæledyr) i farverne hvid og gylden med røde øjne. Hun blev 6,7 år. Mere om Freda
---------------
Samson
Født 12. april 2006 - død 18. januar 2010
Samson blev født herhjemme og var søn af Agern & Pippin. Han var satin trefarvet sort/gylden/hvid, rubinøjet og bare gudesmuk:)
Samson blev 3,9 år.
---------------
Balin
Født 2. januar 2004 - død 17. august 2009
Balin blev født herhjemme, og var søn af Aragon & Toulouse. Han var satin dalmatiner (kæledyr) i farverne hvid/sort/gylden. En dejlig lille fyr med en sort fod:). Balin blev 5,7 år gammel.
---------------
Merian
Født 20. oktober 2001 - død 3. juni 2009
Merian var ensfarvet gylden, og blev købt på en marsvineudstilling i november 2001 og er stambogsført under navnet Olympias Merian. Hun blev lige knap 7,8 år gammel.
---------------
Agern
Født 7. oktober 2004 - død 30. marts 2009
Agern la Cour var datter af Electra & Pumba. Hun var sort/gylden satin med et meget dejligt og roligt sind. Hun blev lige knap 4,5 år gammel, og sov stille ind om natten.
---------------
Elmander
Født 14. april 2006 - død 7. oktober 2008
Smukke Elmander var satin ensfarvet hvid mørkøjet, teddybærer og med det skønneste hoved. Han døde meget pludseligt:(
---------------
Electra
Født 30. august 2003 - død 7. september 2008
Ditters Electra var creme agouti med rubin øjne og flyttede ind hos mig d. 25/10-03.
Hun sov stille ind i nat, 5 år gammel.
---------------
Vesunna
Født 25. december 2003 - død 31. januar 2008
Vesunna Von Wulff var en trefarvet skønhed i hvid/sort/gylden. Hun fik i sine unge dage to smukke kuld unger, og har siden da bare gået og hygget.
---------------
Berta
Født 2. september 2006 - død 25. november 2007
Min smukke Berta lå pludselig død i buret her til morgen. Hun var frisk igår, så det var et stort chok at finde hende. Berta var trefarvet gylden/sort/hvid med crest, og bare en lækker sag, som jeg hentede i Herning sidste år. Hun nåede at få to kuld unger, hvoraf jeg har beholdt to unger: Bahar & Bellis.
---------------
Aragon
Født 18. august 2002 - død 22. november 2007
Aragon var bare den mest nuttede unge jeg nogensinde havde set, så han flyttede hjem hos mig i september 2002. Da han blev stor nok indgik han i avlen og har er blevet far til mange skønne unger - og alle hans unger blev født med de sødeste dumboører. Jeg har beholdt en del af hans unger.
Aragon døde af alderdom
Han var creme satin. Mere om Aragon
---------------
Sølver
Født 18. august 2002 - død 9. november 2007
Sølver var den sødeste lille pige man kunne tænke sig, helt rolig og afslappet. Hun fik flere kuld hos mig, hvoraf jeg beholdte nogle stykker. Hun døde lidt over 5 år gammel af alderdom.
Sølver var Satin dalmatiner (kæledyr) med farverne gyldenagouti og hvid. Hun har rubin øjne. Hun er stambogsført som Storms Sølver.
Mere om Sølver
---------------
Nuller
Født 16. januar 2002 - død 16. oktober 2007
Nuller var en af de første marsvin jeg købte, og han var bare en dejlig fyr med et rigtig godt og afslappet temperament. Han blev kastreret da han var knap 1 år, og derefter har han gået med en gruppe hunner og nydt livet. Han døde af alderdom 5 år og 9 mdr. gammel.
Mere om Nuller
---------------
Hassel
Født 7. oktober 2004 - død 5. oktober 2007
Hassel er født hjemme hos mig, og var bare det mest nuttede med sit søde lille ansigt og sin tykke pels, og hendes sind var lige så mildt og godt som sin fars. Hassel og hendes kuldsøster Agern blev hos mig, og Hassel fik senere nogle helt utroligt skønne kuld unger.
Hun flyttede i januar '07 hjem til min venindes marsvin som var blevet alene og trængte til selsskab.
Hassel døde meget pludseligt bare to døde før sin 3 års fødselsdag.
Hun var gyldenagouti og hvid med en meget lækker og tyk pels. Hun var datter af Electra & Pumba.
Mere om Hassel
---------------
Pippin
Født 16. marts 2003 - død 1. oktober 2007
Min søde lille Pippin, også kaldet Pipper, var en af mine absolut yndlingsmarsvin helt fra start. Han var den første teddyunge som jeg fik, og kom som en ren overraskelse, da begge hans forældre er glathårede. Han var bare den mest bedårende unge jeg nogensinde har set, kæmpestore ører og strittende pels, simpelthen så lækker. Han havde et perfekt temperament, og har både gået sammen med andre hanner og været brugt i avlen.
Pippin blev aflivet hos dyrlægen i dag pga. hjerteproblemer og væske på lungerne, og Pippin du vil blive savnet med dit altid gode humør og altid klar til at hyle dig til noget mere mad.
Sov sødt.
Mere om Pippin
---------------
Nougat
Født 23. maj 2002 - død 13. december 2006
Nougat var helt specielt, for han var fra det første kuld og eneste unge i det. Hans forældre er Merian & Nuller. Nougat blev kastreret, så han kunne gå og holde styr på den ene flok hunner, mens hans far (også kastreret) går med den anden gruppe. Nougat var gylden satin. Mere om Nougat
---------------
Toulouse
Født 7. februar 2003 - død 5. december 2006
Toulouse la Cour var datter af Nougat & Sølver. Hun var satin i farverne hvid og gyldenskimmel og havde rubin øjne. Mere om Toulouse
---------------
Pluto
Født 29. juli 2006 - død 2. august 2006
Pluto la Cour var søn af Golden Gate & Balin. Han var teddy (satinbærer), gyldenagouti-hvid-gylden?-skimmel. Han mistede sin mor (Golden Gate), da han var 24 timer gammel, og trods håndopmadning og en ny plejemor i form af sin oldemor Sølver, klarede den lille fyr det ikke, og gav fortabt bare 4 dage gammel.
---------------
Golden Gate
Født 4. juli 2005 - død 30. juli 2006
Nattergalens Golden Gate var teddy (satinbærer) i farverne gylden og hvid. Hun fik drægtighedssyge efter at have født et kuld på fire - tre af ungerne var dødfødte. På trods af behandling klarede hun den desværre ikke. Hendes overlevende unge hedder Pluto, som nu bor med sin bedstemor Sølver og bliver håndopmadet - men døde desværre 4 dage gammel.
---------------
Pumba
Født 29. juli 2002 - Død 23. april 2005
Pumba var ensfarvet gylden med en tyk og lækker pels, og mit absolutte yndlingsmarsvin. En helt vidunderlig fyr med et fantastisk godt temperament, og han var god mod alle.
Pumba nåede at blive far til 4 kuld heriblandt Hassel & Agern.
---------------
Fie
Født 14. oktober 2002 - Død 31. august 2003
Fie var trefarvet, sort-hvid-creme.
Fie fik i marts 2003 tre sønner sammen med Aragon nemlig: Gimli, Legolas & Pippin
---------------