Skabsbur 2019

I 2019 efter vi flyttede i hus, så skulle marsvinene selvfølgelig også have et nyt skabsbur. Jeg har valgt at bruge Ikeas paxskabe (igen), hvor jeg har købt to styks som begge er 100x60x200 cm (bxdxh). For at dyrene skulle få så meget plads som muligt er der skåret hul i skabene, så der på den måde er 4 bure på 200x60 cm (og ca. 50 cm høje). Buret er bygget i maj og juni 2019.

Nedenstående er der lidt billeder af projektet.

 

 

Buret med slukket lys

 

Buret set forfra med alt lys tændt

 

Alle fire bure i brug - taget lidt fra siden, så gennemgangen til næste bur kan ses.

 

Høhøk som sidder i øskner som er sat ind i væggen. Nederst er der også en øsken med en strip i som jeg har fastspændt til høhøkken, så ingen af bisserne kan pille høhækken ned.

 

Vandholderen er en vandflaskeholder til cykler fra T.Hansen, som er sat fast med skruer ind i væggen. Den passer perfekt til en 600 ml drikkeflaske.

Der er plexiglas (20 cm højt) som forkant. Det er sat fast ved at sætte fire skruer i hver side og så står glasset der. Der er ligeledes en skrue i bunden i midten for at det ikke skrider ud. Det er dejlig nemt at tage op, når der skal gøre rent.

 

Lyset jeg har brugt denne gang er spotlights fra Jem & Fix. De er på batteri og kan tændes med fjernbetjening.

Efterfølgende vil jeg fraråde disse lys, da de virker meget kort tid, så det er ret ubrugeligt.

 

 

Hylderne er blevet sat ind med vinylgulv tapet på (med vinyltape). Kanterne er hyldepapir, så der er en lille kant op for at gøre det lettere at gøre rent. Der er også kommet lys i.

 

Maj 2019: Første skridt var at skære hul i skabene og dernæst samle dem. Hullerne er 20 x 20 cm. Og tak til Rasmus for at hjælpe med at skære og samle:)
En god ide til bagbeklædningen er at skrue den fast til hylderne (bagfra naturligvis), så den sidder mere stabilt.