Agurker

Lidt generelt om agurker
Agurker er klatreplanter og vokser utroligt hurtigt. De har behov for noget at støtte sig til og hvis man sørger for at give dem fx bambuspinde eller en tomatspiral, så kan man bedre styre deres vækst. De laver mange sideskud og så får agurker "fangarme" som den bruger til at finde nye steder at holde fast og vokser så videre i den retning. De skal beskæres ret ofte, da de ellers går helt bananas i deres vækst og er overalt. Alt efter sort, så kan agurker både få han- og hunblomster. Det er kun hunblomsterne som udvikler agurker, og man bør derfor fjerne hanblomsterne. Der er en del sorter, som er blevet forædlet i en grad at de ikke danner hanblomster længere. Agurker som danner en overflod af blomster og agurker, bliver man nødt til at være hård og klippe nogle af dem af, da planten ellers vil bruge alt sit krudt på alle blomsterne og de små agurker med det resultat at få eller ingen agurker når at blive modne.


En hanblomst


En hunblomst

 

Mine agurke-erfaringer
Jeg har prøvet flere sorter af agurker med svingende succes. Men jeg tager det som spændende lærdom, når noget galt og bruger det til at gøre det bedre året efter. Efter to år uden modne agurker, lykkes det i 2017 at få mine første spiselige agurker fra egen vindueskarm:)
I 2015 & 2016 havde jeg nogle enkelte agurker, som spirede flot og blev 30-40 cm høje ganske hurtigt, men så begyndte de at visne...så lærte jeg min lektie om at agurker skal vandes i underskålen, da de ved at vande på stangen meget nemt får råd og dermed visner.
I 2017, hvor jeg naturligvis kun vandede i underskålen, havde jeg fire forskellige sorter agurker. Den ene fik jeg vandet for hyppigt og den fik sørgemyg, hvis larver bor i den fugtige jord og spiser af rødderne, hvilket svækker planten og på sigt fik de dræbt min plante, men der nåede dog at komme lidt agurker. Sørgemyg opdager man nemt ved at der pludselig klæber sig døde små sorte insekter på undersiden af bladene. De andre sorter klarede sig bedre, dog fik jeg aldrig nogle modne agurker af Boston pickling.

 

Sorter jeg har prøvet er:

Boston Pickling - i 2017 fik den masser af blomster, i begyndelsen primært hanblomster (som jeg fjernede), og senere kom hunblomsterne også og der kom små agurker. Desværre blev de aldrig modne, de voksede ligesom ikke op. Muligvis var der for mange til at planten havde kræfter til at modne dem.

Hopeline

Bella

Beit Alpha

Miniature white har jeg desværre ikke haft succes med. Prøvede den i 2015+2016 og igen i 2020. De første år bare uden succes og i 2020 væltede kapilærkasse med drivhuset, hvilket planten ikke overlevede.

Poona Kheera

Patio Snacker

Chinese Slange

Libelle F1

-