Mit lille opdræt af Curly & kæledyr
Jeg hedder Anna, er født i 1979 i København, men flyttede i 2018 til en lille by 10 km udenfor Kalundborg.
Jeg har opdrættet kæledyrsmarsvin fra 2002-2012, hvorefter jeg holdt en pause med ungerne.
I 2017 er opdrættet så småt startet op igen. Jeg er faldet for racen Curly, som vil være primære fokus. Curly er en semilanghåret lunkarya, og mit projekt med at opdrætte dem kan du læse mere om via linket i menuen.
Jeg udstiller ikke, men samarbejder gerne med andre opdrættere af curly/lunkarya - skriv gerne, hvis du har lyst til et samarbejde/udveksling af erfaringer eller andet.
Ungerne der er født hos mig har fået stamtavle, hvor jeg har bestemt hvad de skulle hedde. Mit opdrætternavn er "la Cour", så det hedder de til efternavn og mit valg af fornavne til dem kan du læse lidt om her. Jeg er medlem af både Dansk Marsvineklub (DMK) og Dansk Marsvin Forening (DMF).
-
En blev til flere...
Jeg fik mit første marsvin omkring 1989/90, det var en han, der kom til at hedde Nuller. Efter ham havde jeg et par (Tulle & Nuller), som fik to kuld unger. Det ene var på een unge (Lillebror), det andet på 6 unger, hvoraf kun den ene overlevede (Stump).
Det næste hold marsvin jeg havde var Hassel & Femmer, der fik tre unger, hvoraf den ene var død. De to andre kom til at hedde Sølver og Toenhalv. I december 1997, døde den sidste og jeg holdt en pause med marsvinene, mens fuglebestanden voksede og et par kaniner kom til. Du kan se næsten alle mine barndomsmarsvin her.
I november 2001 var jeg klar til en ny omgang marsvin og Merian blev købt. I februar '02 fulgte Nuller....alle mine nulevende marsvin kan ses under "Mine marsvin"
Nuller og Merian